Jeg er en ildsjæl helt ind i hjertet.
Min interesse for yoga og den spirituelle verden begyndte i 2012. Det var en livskrise der fik mig til at søge efter mening og støtte i andet end stimuli fra computer, shopping og byture.
Jeg oplever, at mange farer vild i den ydre verden, de søger og søger efter lykke gennem viden, materielle ting og sager – det er som et tur-pas uden ende. En dag i Tivoli er sjov men hver dag med forlystelser og candyfloss, så bliver vi syge.
Karma Yoga er dit pusterum til ro, nærvær, opdagelse – Karma Yoga skaber rum til den pause du mangler.
Karma Studio er både mit fuldtidsarbejde i min lille holistiske salon og min hobby. Min store passion er at undervise i forebyggelse som yoga i den lille yoga sal som ligger bagerst i Karma Studio – det er her magien sker.
Mit ønske med Karma Studio er at hjælpe dig til mere ro, nærvær og balance så du kan finde ind til dit sande selv.
Velkommen til Karma Studio – Karma yoga.
Kærligst,
Sanne Juel